Udgravningen i Roust 2021

Udgravninger i Roust.
Vardemuseerne, Arkvest gravede i sommeren 2021 i industriområdet i Roust. Da man dengang gik og så på det, de lavede, forstod man ikke så meget af det, der igen så dagens lys. Derfor er det spændende at læse Michelle Wølch Staffes beskrivelse af udgravningen. De fandt spor af 48 bygninger fra førromersk jernalder. Det er en tid, der går fra 500 år før vores tidsregning til 100 år efter. Det drejede sig om beboelseshuse, bygninger til opbevaring og arbejde samt staklader.
Når arkæologerne går i gang, kommer der også arkæobotaniske undersøgelser, fordi man gennem planterester og pollen kan danne sig et overblik over, hvad de dyrkede dengang, og hvad de spiste. I Roust dengang spiste man som de andre jernaldersamfund. Man dyrkede korn og spergel, og der er desuden fundet så store mængder af frø fra pileurt, at de også bevidst må have været indsamlet. Noget, der er ganske usædvanligt i Roust, er at korn-og frørester er ikke er fundet i hovedhusene, hvor man plejer at finde dem, men i arbejdsbygningerne. Hvorfor de er opbevaret der, ved man ikke. Måske har bønderne dengang også erfaret noget om selvantændelse i korn og frø.
De frø og korn man har fundet i Roust er også dem, man har fundet i maverne på Gravballemanden, Tollundmanden og Borremosemanden, vores berømte moselig. Man har talt om rituelle måltider, men det var måske i virkeligheden bare den føde, der var til rådighed dengang.
Spændende er det også at tænke på, hvorfor Roust ikke ligger der mere? Hvorfor flyttede byen sig et godt stykke væk fra jernaldertomten? Er der måske blevet for fugtigt? Der er ikke noget, der tyder på, at byen er brændt ned og derfor er forsvundet.
I et hjørne af udgravningen fandt man rester af 5 huse fra middelalderen. Det er huse, som er fra 1200 -1300 tallet. Måske har byen allerede dengang været ved at flytte sig.

En arkæolog undersøgwe resterne af en egestolpe

underudgravningen.Prøverne fra pladsens økonomibygninger vil i øvrigtkunne sammenlignes med analyserne fra samtidige hovedhuse. Det vil kunne give et mere dækkende billede afdet omkringliggende område samt plantehåndteringenpå førromerske jernaldergårde, men den fulde rapportventer stadig.Med hvad med middelalderen?Som nævnt fandt vi også, ganske overraskende, et hjørnemed middelalderkonstruktioner, nærmere bestemt fembygninger, der viste sig med krumme vægge, midtsule ogsymmetrisk udskud. Husene fremstod altså cigarformede,havde en central række tagbærende stolper og en længdegående udskudt lavere udbygning, som formodentlighar været en del af det indre rum, uden den fulde højde.160 Michelle Wølch StaffeHustypologisk befinder vi os i år 1200-1300. Typologier en meget anvendt metode indenfor både bygninger oggenstande, hvor man forholder sig til de karakteristisketyper – gerne kronologisk inddelt. Således kan en enkelthustype være kendetegnende for en bestemt periode ogdermed datere sig selv. Husene lå ved en enggrøft, derfungerede som skel ud mod det nærliggende engareal.Genstande var der kun ganske få af, hvilket er typisk forperioden.I et stolpehul var vi dog så heldige at finde bunden afet stykke bevaret, tilhugget egetømmer bestående af kerneved. Stolpen stod i et uforstyrret vægforløb og virkedeoplagt at indsende til forsøg på dendrodatering (tidsbestemmelse ved hjælp af årringe).Resultatet var heldigvis positivt og kunne give os etfældningstidspunkt for tømmeret efter år 1185. Havdetømmeret været bevaret med sine yderste vækstringe,ville resultatet være mere præcist. Uanset hvad må træethave været anvendt ikke senere end et par år efter fældningstidspunktet, da egetræ ved tørring hurtigt bliverhårdt at arbejde med. Vi ved ikke, om der i Roust er tale omgenanvendt tømmer, men vores hustypologi stemmer fintoverens med dendrodateringen.Et af middelalderhusene, der meget tydeligt er cigarformet, med en centralrække tagbærende stolper og udskud langs begge vægge. Udskuddet er hertegnet op med et mindre mellemrum ind mod huset, selvom det i realitetenhar været sammenhængendeEgetømmeret havde stået fugtigt, hvilket gav gode bevaringsforhold.FremadrettetSelvom vi indtil videre er meget begejstrede for de naturvidenskabelige resultater, vi allerede har fået fra Roust,venter vi fortsat på den fulde rapport vedrørende makrofossilerne. Derudover blev der fra pladsens brønde udtaget prøver til pollenanalyser. De kan blandt andet væremed til at fortælle os endnu mere om, hvordan områdetomkring Roust så ud i jernalderen, og hvilke afgrøder dervar vigtigst for pladsens beboere.Sidst, men ikke mindst, står vores C14-prøver i køpå laboratoriet i Aarhus. Vi håber at få gode dateringeraf pladsens huse, senest i februar 2023. Forhåbentligkan disse blandt andet være med til at bakke op omdendrodateringen.Michelle Wølch Staffe kan kontaktes på