Rudholm
Rudholm er en økologisk gård. Der ligger syd for Roust. Gården flyttede ud fra Roust i 1795 til Roust Mellembjerge, mod at de øvrige bønder i Roust hjalp med at bygge hus og opdyrke hede i et areal svarende til det der blev fraflyttet Roust By.
Esbens far Hardy, siger at hans mor, Gudrun fortalte at det var Tordenskjold der gav stedet navn, engang han lå med sine tropper i dalen omringet af svenskerne råbte han: “Ryd holmene!” Men Gudrun var også altid god for en historie. Det siges også: “Hvis en historie bare er god nok, så er den også sand nok!”(nu risikerer jeg vist at blive fyret som skriver fra sognearkivet? ?”
Gården ligger ved en smuk dalsænkning, som middelaldervejen som “Drivvejen” går forbi. Gården ejes og drives som Økologisk landbrug med 300 krydsningskøer, økologiske kartofler, græs-æg, og økologisk rapsolie. af Esben Møller og hans kone Chao. Her ses parret med den yngste søn Eski:(foto Jyske Vestkysten
Se mere om Rudholm på gårdens hjemmeside her
Rapsolie.
Når Esben har høstet den økologiske raps, bliver den lagt til tørre på det rene cementgulv i Gunnar Pagaards lade. Når rapsen er tør, er det gårdens 12 årige datter Mila der overtager produktionen. Hun koldpresser frøene i denne presse. Restproduktet efter presningen er de skaller som ligger i den grå kasse under pressen. De blandes i dyrefoderet som et meget proteinrigt kosttilskud. .Mila kan presse 5 til 6 liter i timen af den sunde gyldne olie. Den færdige olie tappes på disse smukke genanvendelige glasflasker:
Rudholm græsæg: Rudholm400 brune amerikanere høns er fritgående høns der har mulighed for at gåind i det store mobile hønsehus. De kan selv vælge om de vil være i huset, der flyttes rundt på forskellige græsmarker, eller om de vil gå ud på frisk græs,
hvor de kan æde græs,blomster,urter, insekter snegle og larver. Alt det der er med til at give fine æg med en dejlig gul blomme. Inde i det store hønsehus har de adgang til vand og foder samt mulighed for støvbadning.
Det er husets frue Chao, der står for hønsehold og æggesalg.
Æg og olie samt økokartofler kan købes i Rudholms gårdbutik hvor også Rousts keramiker Ida har nogle af sine kreationer til salg.
Rudholm Græsæg
Esben og hans far Hardy dyrker nogle af deres marker i fællesskab, blandt andet de Økologiske kartofler, som Hardy her stolt viser de fine eksemplarer af fra 2019:(foto Jyske Vestkysten
Stuehuset som det ser ud i dag; men det står umiddelbart for nedrivning, og genopbyggelse til beboelse for gårdens arbejdere og en gårdbutik..: Hardy og Birthe byggede et nyt stuehus, som også i dag tjener til beboelse
Rudholm, som den så ud i 1954: Da Ejnar og Gudrun Møller købte gården i 1953;sønnerne Hardy og Thorkild drev gården sammen fra 1978 til1986 hvor Hady og Birthe overtog gården.Ii 2010 gik gården videre til deres søn Esben, som nu driver gården som 3. generation. Hardy tager stadig ind imellem del i arbejdet, da han nu er nabo til Rudholm, kun adskilt af Tingvejen.
Drivvejen, er den middelaldervej der slynger sig ned gennem Vestjylland. Det var en vej der blev brugt til at drive stude fra Thy til eksportmarkedet i Altona. Efter studene fulgte
pottemagere, uldkræmmere, gøglere og andre handelsfolk der forventede at gøre handeler undervejs eller på det store marked,
Sådan kunne studedriften have set ud:
Den blev brugt til at drive stude fra Nordjylland, langs Vestkysten for at nå frem til kreaturmarkederne i Altona, som også var Danmarks største eksporthavn især af kød til det brittiske marked, undervejs var der både marked i Ribe og Hjerting, begge steder med mindre eksporthavne.- Drivvejen:
Slugten ved Rudholm, var et af de steder hvor studene og driverne kunne få sig et velfortjent hvil på den næsten300 km. lange vandring. Det var vigtigt for studene, at de fik pauser med frisk græs og vand, så de ikke tabte vægt inden markedet, ja det var jo nok mest vigtigt for studenes ejere, at de ikke tabte i vægt! Driverne havde selvfølgelig også brug for hvil, og mon ikke de flinke folk på Rudholm ind imellem bød på lidt mad og et krus øl?
Mergelgravning var et vigtigt og indbringende arbejde. Mellem Vester Nebel og Rudholm, var der åbenbart et godt lag af den værdifulde lerart
. Mergelen lå ikke ret dybt, og det var vigtigt at tilføre den sure hedejord mergel som var kalkholdig for at heden kunne blive frugtbar. Gravearbejdet blev udført med skovl ved Rudholm. Hvorimod den langt større grav ved Vester Nebel havde en stor gravemaskine
<Sådan så der ud ved Rudholm i 1914
I
Dette fine lokomotiv der bar navnet: Anna” var i brug ved Rudholm på banen der var anlagt fra Vester Nebel over Rudholm og forbi Gunnar Pagårds “Amalienborg” til Tingvejen.
Gunner siger at banen ikke har været i brug i hans tid, men han husker lastbiltrafik med mergel.
Lokomotivet med det stolte navn “Anna” var i brug fra1917til 1918.
