Kampdiget er en såkaldt folkevold. Den er antagelig lagt for omkring 1700 år siden i den ældre jernalder.
Diget har oprindelig været omkring 1 km langt. Det har forbundet de fugtige enge nordøst for Roust med Grimstrup krat og således afskåret den gamle Kolding-Varde landevej.
Størsteparten af volden kan ikke længere ses på grund af opdyrkningen af jorden. Men I Grimstrup krat kan den endnu følges på en strækning af ca. 200 m.
Anlægget består af en lav vold, ca. 1. m høj, med en oprindelig ca. 1 m dyb grav på østsiden. Fra udgravninger af andre folkevolde ved vi, at anlæggene ofte var forsynet med en’ eller flere rækker palisader.
Volden afskærer den landtange, der i oldtiden var den eneste adgang fra øst til den indre del af Skads Herred. Fra nord var der store mose- og engstrækninger. Mod syd spærrede det vidt udstrakte krat.
Formålet med at bygge Kampdiget har antagelig været at kontrollere færdslen på den gamle hovedfærdselsåre mellem Kolding og Varde. Man kan tænke sig, at det har fungeret som toldgrænse mellem forskellige stammeområder.”
Landmændene Niels Nielsen og Niels Ebbesen ved Kampdigets grav
Kampdiget og Adelgrøfteni Grimstrup Krat.Af M. A. Ebbesen.Da jeg i Paasken 1932 besøgte min Morbroder, Gdr.Iver Jessen i Roust, fortalte han mig om et gammeltForsvarsdige, der i tidligere Tid strakte sig lige fraGrimstrup Krat — Øst om Roust By — til Gunderup.Ved dette Dige, som han benævnede Kampdiget, skuldeder i en fjern Fortid have staaet…
Mejeriet i Roust I mejeriets historie var der 4 formænd, Iver Jessen indtil 1932, hvor han døde. Jens Christian Jensen indtil 1936. Harald Christensen fra 1936 til 1966. fra 1966 til 1968 er det Gunnar Thomsen. Mejeribestyrere var der to, Jens J. Jensen var den første, han ville have ændret kontrakten, han ville have den…
Året er 1882. Offentlig hjælp kendtes ikke, fattighjælp vil man sige – jo det fandtes. Fra Jes Autrups bog: “Landsbydreng og svend på valsen” har vi taget nogle udpluk om hans syn på Fattiggården. Da Jes var 5 år blev hjemmet opløst. Forældrene enedes om at gå hver til sit, uden dog at søge skilsmisse….