Juletræ i Roust Skole
N:B: Billedet er ikke fra Roust, men blot en illustration af hvordan det har kunnet se ud!
JULETRÆ I ROUST SKOLEHvert andet år blev der holdt “stort” juletræ i skolen.
Fjerde juledag om formiddagen samledes en del mennesker i den store
skolestue. Et pænt stort træ var bragt ind. Det må være en af lodsejerne
i Grimstrup Krat, der havde givet det. Far snedkererede med at få det rejst.
Han havde lånt værktøj af smed Birk og et vognhjul til at sætte det i.
Damerne fyldte godteposerne og pyntede træet. Inde i privaten var daglig-
stuen ryddet, og borde og bænke var lånt fra mejeriets kontor (der hvor
mælkeleverandørerne sad, når der var “udbetaling”).
Kl. seks kom børn og forældre. Der blev budt velkommen og man gik om
juletræet. Derefter læste fur er julehistorie. Så blev træet skubbet hen i et
hjørne, og resten af aftenen gik med at lege sanglege. Dem kendte vi fra år
til år, og en gang imellem i efterårets løb blev der sat en times tid af sidst
på skoledagen, hvor vi friskede repertoiret op og måske lærte en ny.
Mine store søskende har fortalt, at far engang havde .taget violinen til hjælp
til sanglegene. Men det vakte voldsom protest fra missionsfolkene. Det var
jo (næsten) dans, og det var som bekendt syndigt. Far havde et lidt vaklende
forhold til missionen, tror jeg. Sympatiserede egentlig, men kunne ikke helt
tilslutte sig. Siden måtte vi klare den med sangstemmerne, og det gik fint.
Imens havde mor og Rask Christensens Ingeborg lavet kaffe. Og nu gik man
holdvis ind og spiste medbragt mad til kaffen. Hen ad 12 sluttede
aftenen uden noget særligt ceremoniel. De andre år var der “lille” juletræ.
Det foregik en eftermiddag i den lille skolestue. Juletræet var det, som vi
selv havde brugt. Nogle gange var Sofus Christensen der og holdt en lille
opbyggelig tale. Ellers var det nok far, der stod for det åndelige indhold.
Jeg husker en 5. juledag. Jeg gik over skolegården. Uden for stod bænkene
fra mejeriet. Inde var der tilrøget og beskidt. Jeg græmmedes: Nu var det
hele forbi – kun tristhed og snavs var tilbage! Min depression varede dog
vist ikke ret længe. Nu kom jo nytår med alt, hvad det indebar.
Jens Bastholm.
