Grimstrup Kirke
Teksten taget fra: Nationalmuseet: Danske Kirker.
Sognet nævnes første gang 1352.’Omtrent samtidigt fik Grimstrup Vester Nykirke som anneks; De to kirker er bygget samtidtgt, og måske endda af samme stenmester. ca.1100.Dette kan ses i Ribe Oldemoder “Ribe Oldemoder” (latin: Avia Ripensis) er betegnelsen for en historisk kirkeliste og et økonomisk kort over Ribe Stift, der stammer fra omkring år 1325. Er kirken sat til et neksforhold er ophørt 1978. En filialkirke i Rovsthøje
afgift på 5 skilling sølv (jfr. s. 1020f.). er opført 1961 (se s. 1709). – Ved klokkeskatten i 1528
Kronen afhændede 1720 kirken til Steffen Nielsen måtte Grimstrup afgive en klokke.6
Ehrenfeld til Endrupholm,2 og herefter ejedes kirken
Kirken ligger nordligt i landsbyen, omgivet af af Endrupholm, fra 1742 af slægten Teilmann, i hvis
eje kirken forblev, også efter at slægten 1833 havde nyere bebyggelse til alle sider, undtagen imod
afhændet gården. Kirken tilhørte således 1862 premi øst og nordøst, hvor der stadig er frit udsyn
erløjtnant Frederik Teilmann. Den overgik til selveje over markerne.
1910.3 – Sognepræster i Grimstrup nævnes 1472, 1499 Kirkegården bevarede sine gamle grænser ind og 1508.4 Under præsten Niels Hansen5 blev Grimstrup og Årre o. 1520 samlet til ét pastorat, og Grim til 1970, da norddiget blev flyttet ud og et nyt
strup var herefter hovedsogn til Årre frem til 1859, da areal inddraget til begravelse. De græsklædte
1680 SKAST HERRED
Fig. 2. Grundplan 1:300. Målt af
Henrik Jacobsen 1983. Tegnet af
Marianne Nielsen 1988. – Grundriss.
jorddiger (fig. 44) var fra gammel tid kun stensatte på ydersiden, men ved ændringerne 1970
fik både det nye norddige og diget i vest stensætning på begge sider. Kampestenene i det
gamle norddige blev 18977 kløvet og muret i
cement.
Hovedindgangen med port og låge er 1972 flyttet til den nordre del af det østre dige. Åbningerne lukkes af jerngitterfløje mellem svære,
hvidtede stetter, afsluttet med pyramider af cement, en efterligning af indgangen i det gamle
norddige. En låge med to rødstensstetter midt i
det søndre dige står formodentlig på den gamle
ligports plads. Ifølge en indberetning 17918
havde »kampestenshegnet« da tre indgange: en
Fig. 3. Tværsnit 1:150 gennem skib, set mod øst. Målt
af Henrik Jacobsen 1983. Tegnet af Marianne Nielsen
- – Querschnitt durch Schiff nach Osten.
port, formentlig i syd, og en låge i henholdsvis
øst- og vestdiget. 1668 omtales en muret †portal
med »hvælving« over og en †rist i bunden,9 men
1700 siges stetterne at være af træ med jernriste.10 To brøstfældige †riste ønskedes 1859 fjernet og afløst af selvlukkelige stakitlåger.11
Et hvidtet og teglhængt kapel, i den gamle
kirkegårds nordvestre hjørne, er opført 1951 af
arkitekt P. Riis Olsen og udvidet 1974 med redskabsrum og nye toiletter ved arkitekt Herløv
Thorup, Varde.12
BYGNING
Kirken er en helstøbt romansk kvaderstensbygning, bestående af kor og skib. Af de to tilbygninger er tårnet fra senmiddelalderen, mens
våbenhuset muligvis er noget ældre. Orienteringen har en mindre afvigelse til syd. – Såvel soklen som vinduernes udsmykning har træk fælles
med den nærliggende Vester Nykirke. De to
kirker er sandsynligvis opført med få års mellemrum af stenhuggere med samme håndværksmæssige skoling.
Materialer og proportioner. Bortset fra enkelte
omsætninger og forstyrrelser omkring sydsidens vinduer sidder så godt som alle granitkvadre
på deres gamle plads. Murværket består af regelmæssige, gennemløbende skifter, tolv i koret og
tretten i skibet, hvilende på en attisk profileret
sokkel (jfr. s. 1600, fig. 19). Åbningernes placering i de kvaderklædte facader viser, at byggeriet har været nøje planlagt, før murene rejstes
