Årsmøde 9. marts 2026

Mette Guldberg: Vand- og vindkraft i Sydvestjylland historisk set
Grimstrup Sognearkiv mandag den 9. marts 2026 kl. 19
I Egekratskolens Bibliotek.
Udnyttelsen af vind til at producere vedvarende energi er aktuel som aldrig før. Historien om menneskets udnyttelse af vind- og vandkraft går imidlertid mange hundrede år tilbage i tiden, til dengang vand- og vindkraft var menneskets vigtigste energikilder. Netop i Sydvestjylland har udnyttelsen af vandkraft til mølledrift været meget udbredt, og det var også her, der blev gjort en pionerindsats med hensyn at udnytte vand og vind til elproduktion. Endnu i dag findes der vandmøller med rødder langt tilbage i tiden, mens størstedelen af de gamle vindmøller er forsvundet. Aftenens oredrag handler om brugen af vand- og vindkraft i Sydvestjylland gennem tiderne og om de gamle møller og møllesteder, der endnu ses rundt omkring i landskabet.