Udgravninger i Roust.
Vardemuseerne, Arkvest gravede i sommeren 2021 i industriområdet i Roust. Da man dengang gik og så på det, de lavede, forstod man ikke så meget af det, der igen så dagens lys. Derfor er det spændende at læse Michelle Wølch Staffes beskrivelse af udgravningen. De fandt spor af 48 bygninger fra førromersk jernalder. Det er en tid, der går fra 500 år før vores tidsregning til 100 år efter. Det drejede sig om beboelseshuse, bygninger til opbevaring og arbejde samt staklader.
Når arkæologerne går i gang, kommer der også arkæobotaniske undersøgelser, fordi man gennem planterester og pollen kan danne sig et overblik over, hvad de dyrkede dengang, og hvad de spiste. I Roust dengang spiste man som de andre jernaldersamfund. Man dyrkede korn og spergel, og der er desuden fundet så store mængder af frø fra pileurt, at de også bevidst må have været indsamlet. Noget, der er ganske usædvanligt i Roust, er at korn-og frørester er ikke er fundet i hovedhusene, hvor man plejer at finde dem, men i arbejdsbygningerne. Hvorfor de er opbevaret der, ved man ikke. Måske har bønderne dengang også erfaret noget om selvantændelse i korn og frø.
De frø og korn man har fundet i Roust er også dem, man har fundet i maverne på Gravballemanden, Tollundmanden og Borremosemanden, vores berømte moselig. Man har talt om rituelle måltider, men det var måske i virkeligheden bare den føde, der var til rådighed dengang.
Spændende er det også at tænke på, hvorfor Roust ikke ligger der mere? Hvorfor flyttede byen sig et godt stykke væk fra jernaldertomten? Er der måske blevet for fugtigt? Der er ikke noget, der tyder på, at byen er brændt ned og derfor er forsvundet.
I et hjørne af udgravningen fandt man rester af 5 huse fra middelalderen. Det er huse, som er fra 1200 -1300 tallet. Måske har byen allerede dengang været ved at flytte sig.