Mejeriet i Roust
I mejeriets historie var der 4 formænd, Iver Jessen indtil 1932, hvor han døde. Jens Christian Jensen indtil 1936. Harald Christensen fra 1936 til 1966. fra 1966 til 1968 er det Gunnar Thomsen.
Mejeribestyrere var der to, Jens J. Jensen var den første, han ville have ændret kontrakten, han ville have den pensionsordning som mejeribestyrernes fagforening anbefalede, tingene blev sat hårdt op, han meddelte, at hvis han ikke fik det ville han rejse. Han fik det ikke igennem og rejste. En ny blev ansat, der var 34 ansøgninger, Jeff Michael Jensen fra Tvingstrup ovre ved Horsens blev ansat. Og pensionsordningen blev bevilliget ved ansættelsen.
I 1968 lukkes mejeriet.
I Roust blev der bygges 2 huse som blev kaldt ”mejerihuse”. De er bygget i 1947 og 1954. Der var to mejerister ansat. Hansen boede i huset på Roustvej 150 og Jespersen i huset på nr. 148. Jeff boede i huset på Roustvej 190, blev bygget i 1955.
Da mejeriet stoppede, kom leverandørerne forskellige steder hen. Rousthøje leverandørerne havde i en periode ønskes at få mælken hentet af tankbil, så de kom med til Varde, der kunne opfylde dette. Grimstrup leverandørerne kom til Endrup og andre kom til Esbjerg. Området blev delt op, Esbjerg mejeri var til konsum, her var der dyrlægekontrol. Endrup var ostemejeri, Varde var smørmejeri.
Gunnar Pagaard har i år indleveret driftsregnskabet og status-oversigt for Roust Andelsmejeri fra 1953. Der blev afholdt generalforsamling lørdag den 4. december 1954 kl. 15 præcis. Der var 138 leverandører, der var en samlet indlevering af mælk for et år på 8.722.333 pund mælk. I oversigten kan man læse, hvor meget den enkelte havde af mælk i de forskellige klasser. Mælken blev klassificeret i 4 klasser. Ligeledes kan man læse, hvor meget den enkelte leverandør leverede.