Kategoriarkiv: Nyheder
Generalforsamling 2023
Generalforsamlingen finder sted på
Egekratskolens bibliotek onsdag den 8. marts kl. 19.00, Skovbrynet 2, 6818 Årre
Aftenen indledes med underholdning og fortælling om Revl og Krats historie og rejser.
Grimstrup by
Grimstrup er en landsby i Sydvestjylland med 570 indbyggere. Byen ligger i Grimstrup Sogn nær Esbjergmotorvejen ved afkørsel 73 Korskro, fem kilometer vest for Endrup, 10 kilometer nord for Bramming, og 18 kilometer øst for Esbjerg. Byen tilhører Esbjerg Kommune, og er beliggende i Region Syddanmark.
Grimstrup brugs:
Grimstrup by set fra ravnsøvej/frs syd:
Midt på hovedgaden lå Grimstrup Brugs fra 1930-1955
Lige nord for byen ligger den smukke gamle middelalderkirke:
Rousthøje forsamlingshus
Midt i byen op byvejen ligger det vidt berømte forsamlingshuslæs mere her: https://nuento.dk/p/rousthoeje-forsamlingshus?campaignid=14824202048&adgroupid=138455841579&keyword=rousth%C3%B8je%20forsamlingshus&device=c&gclid
Rousthøje kirke
Filialkirken i Rovsthøje er opført og indrettet
1958-61 (indviet 24. september 1961) efter tegning af arkitekterne Kaj Øhlenschlæger og
K. Nordby Nielsen, Esbjerg. Ønsket
egen kirke i Grimstrup sogns nordre
fremsat allerede 1910, og en grund til
kirkegård nord for byen blev skænket
om en
del var
kirke og
det følgende år, men først 1958 kunne grundstenen
nedlægges.
Kirkegården, hvis terræn falder vestover, hegnes af træer og klippede hække. Den vestre del,
ud mod landevejen, er udlagt i græs, og her
findes hovedindgangen, lukket med lave jerngitterfløje.
Kirken, der udgøres af et langhus med tårn i
vest, er opført på det svagt skrånende terræn af
røde mursten over en sokkel af rejste marksten.
Taget er sorte vingetegl. Grundplanen er et stort
T med tværstaven i vest, idet der til tårnet knytter sig to små sidebygninger med venteværelse
og sakristi, dækket med halvtage. De indvendige vægge er sprutpudsede og hvidtede. Kirkerummet er en stor forsamlingssal med koret i
øst, hævet tre trin over »skibet«. Alterets plads
markeres i østvæggen med en falset, rundbuet
niche. Rummet får lys gennem store, rundbuede vinduer, tre i hver langmur. Gulvet er lagt
med Ølandsfliser, loftet har lyst bejsede bjælker
118*
1710 SKAST HERRED
og brædder. – Den rundbuede indgangsdør i
tårnets vestside deles af en »arkitrav« af granit
med indhuggede korsmærker. Tårnets nedre
etage tjener som våbenhus. Det ovenliggende
mellemstokværk åbner sig mod kirkerummet
som en art pulpitur. Klokkestokværket har otte
rundbuede glamhuller, to i hver side. Tårnet afsluttes med en gesims og dækkes af et sadeltag
med gavle i øst og vest.
Inventaret er næsten uden undtagelse fra opførelsestiden. Som alterprydelse tjener et stort teaktræskors, der står på et alterbord af rød marmor.
Altersølvet, ifølge indskrift skænket af pastor Lilleør og hustru 1961, er i renæssanceformer og
har Københavnsmærke samt stemplet: »Boesen
Haandarbejde«. Oblatæske og alterkande er
mærket »M & TB«, alterstagerne er balusterformede, syvstagen leveret af Laur. Rasmussens
bronzestøberi i København.
Døbefonten er af hvid marmor, bestående af en
skål, båret af et trekoblet skaft. Dåbsfadet bærer
på fanen indskriften: »I Faderens og Sønnens o
Roust Vareindkøbsforening
Roust indkøbsforening blev oprettet fastelavnsmandag 1898 af en kreds af borgere.
Den første bestyrelse var formand H.I. Søndergaard Jensen, næstformand Claus Clausen, kasserer Iver Jessen og bestyrelsesmedlemmerne Peder Thomsen og Jens J. Pedersen
Bestyrelsen fik bemyndigelse til at købe jord og optage lån, så man kunne komme i gang. Jorden blev købt af Iver Jessen – 400 alen til 100 kr. Så er vareindkøbsforeningen
startet.
I 1901 – bare to – tre år efter – opstår en gruelig skandale, da uddeleren har oparbejdet et underskud på ca. 2.500 kr. Formanden har kendt til underskuddet, så både han og uddeleren bliver afskediget. Der ansættes en ny uddeler, og der vælges ny formand
Fra 1907 til 1986 har der været 17 formænd og 10 uddelere i vareindkøbsforeningen og – senere brugs. Det sjove er, at tre af uddelerne tilsammen har været der i 81 år.
Roust får først en brugs i 1931, efter at man i 1930 besluttede at flytte brugsen fra den gamle røde bygning på venstre side af vejen (når man kommer fra Varde) til den højre side, hvor man lige i svinget overfor køber en grund af Hans Laursen. Her byggedes den ny brugsforening. Den kostede 17.836 kr. I marts 1931 meldte man sig ind i FDB
Carl Poulsen var ansat i to omgange. Først fra 1903-07 og senere fra 1911-36. I årene fra 1907-11 var han på skole og et par andre steder for at blive mere dreven i vareindkøbsforeningens drift
Fra 1936 til 1972 hed uddeleren Niels Peder Pedersen. Han kom fra Myrtue
I 1972 kom så den sidste uddeler til Roust. Det var Leon Bengtsen. Han var i Roust brugs, til den lukkede i 1986
Den gsmle forretningsbygning blev kun brugt til beboelse fra 1930 og frem til2010, ,den blev så forfalden at man endelig lod den nedrive i 2016, i dag er det den nye forretningsbygning der forfalder.
nedrivningen i 2016. Efter brugsens nedlukning i 1986 flyttede uddelerparret Leon og jenny Bengtsen til Varde. Leon døde i 2016, 89 år gammel.
Generalforsamling 2022
Referat af generalforsamling i Grimstrup >Sognrarkiv 2022.
- Læs referat af generalforsamlingen her
Folkemusik i Roust
Siden 1977 har Himmerig været hjemsted for folkemusikgruppen Revl& Krat der i de første år gik under navnet Helle Spillemændene. Gruppen har i dag 13 medlemmer: Lise og Troels Sørensen, Per og Dikte Mårtensson, Hans Verner Frandsen, Jytte Hinz, Jul Larsen, Egon Nielsen, Egon Møller, Jakob Larsen, Bent Hansen, Bo Scherfig, Diego Lazo, og Jakob Larsen er ikke med på billedet. Billedet er taget i Bent Hansens have i foråret 2019 umiddelbart før en koncert i Varde Medborgerhus. I sommeren 2019 rejste vi på en koncertrejse til Schweiz. Se endvidere: www.revlogkrat.dk
gorrest tv: Per Mårtenson,mandolin; Jytte Hintz, tværfløjte , Troels Sørensen, keyboard;Lise Sørensen,violin; Benedikte Mårtensso guitarEgon Møller,guitar, ogDiego Lazo,trommer mangler.
se evt: www.revlogkrat.dk.
bagest tv Jul Larsen , violin, Bent Hansen,yrommer;Hans Frandsen, violinKjeld Sørenseharmonika
Egon Møller,mangler: Diego Lazo, trommer
Iforbindelse med indspilning af det første casettebånd i 1987 tog og sammensatte fotograf: Yrsa jørgensen dette billede:
Grimstrup Kirke
Ifølge Nationalmuseets bog om Danmarks Kirker er Grimstrup og Vester Nykirke opført omtrent samtidigt samtidigt omkring år 1100,
måske oven i købet af samme stenmester. De er begge opført af kampstenskvadre med et helt smalt og langsrakt skib og forholdsvis kort kor skib og absis våbenhus er tilføjet i middelalderen og senest Tårnet.Bortset fra enkelte reguleringer sidder vinduerne på deres oprindelige pladser
Syddøren har været tilmuret med granatkvidre siden 1886.
Hele kirken fik en hovedrestaurering i 1951-52, hvor blytaget blev fornyet og vinduerne fik nye rammer. Kvadrestensmurene blev omsat, og der blev lagt nyt teglstensgulv.
Kampdiget
Kampdiget og Adelgrøften
i Grimstrup Krat.
Af M. A. Ebbesen.
Da jeg i Paasken 1932 besøgte min Morbroder, Gdr.
Iver Jessen i Roust, fortalte han mig om et gammelt
Forsvarsdige, der i tidligere Tid strakte sig lige fra
Grimstrup Krat — Øst om Roust By — til Gunderup.
Ved dette Dige, som han benævnede Kampdiget, skulde
der i en fjern Fortid have staaet et Slag, hvad jo og*
saa Navnet vidner om.
Kort efter døde Iver Jessen, og bortset fra et kort
Besøg paa Højrupgaard, hvis Ejer viste mig et Stykke
af Diget i Krattets Nordhjørne, havde jeg i flere Aar
ikke Lejlighed til at undersøge Sagen nærmere. Senere
erfarede jeg, at Gdr. Niels Nielsen, Haragergaard,
interesserede sig for det nævnte Dige, og sammen
med ham foretog jeg i Foraaret 1939 et Par Ture til
Roust og Grimstrup for at fastslaa Digets Udstrækning
Kort efter døde Iver Jessen, og bortset fra et kort
Besøg paa Højrupgaard, hvis Ejer viste mig et Stykke
af Diget i Krattets Nordhjørne, havde jeg i flere Aar
ikke Lejlighed til at undersøge Sagen nærmere. Senere
erfarede jeg, at Gdr. Niels Nielsen, Haragergaard,
interesserede sig for det nævnte Dige, og sammen
med ham foretog jeg i Foraaret 1939 et Par Ture til
Roust og Grimstrup for at fastslaa Digets Udstrækning
Det strakte sig 1 kilometer over Bryndumsager
til Gunderup mose på en sådan måde at de mellemliggende vådområder får diget til at være diget mere effektivt.
mose
Gunderp