Udgravninger i Roust.
Vardemuseerne, Arkvest gravede i sommeren 2021 i industriområdet i Roust. Da man dengang gik og så på det, de lavede, forstod man ikke så meget af det, der igen så dagens lys. Derfor er det spændende at læse Michelle Wølch Staffes beskrivelse af udgravningen. De fandt spor af 48 bygninger fra førromersk jernalder. Det er en tid, der går fra 500 år før vores tidsregning til 100 år efter. Det drejede sig om beboelseshuse, bygninger til opbevaring og arbejde samt staklader.
Når arkæologerne går i gang, kommer der også arkæobotaniske undersøgelser, fordi man gennem planterester og pollen kan danne sig et overblik over, hvad de dyrkede dengang, og hvad de spiste. I Roust dengang spiste man som de andre jernaldersamfund. Man dyrkede korn og spergel, og der er desuden fundet så store mængder af frø fra pileurt, at de også bevidst må have været indsamlet. Noget, der er ganske usædvanligt i Roust, er at korn-og frørester er ikke er fundet i hovedhusene, hvor man plejer at finde dem, men i arbejdsbygningerne. Hvorfor de er opbevaret der, ved man ikke. Måske har bønderne dengang også erfaret noget om selvantændelse i korn og frø.
De frø og korn man har fundet i Roust er også dem, man har fundet i maverne på Gravballemanden, Tollundmanden og Borremosemanden, vores berømte moselig. Man har talt om rituelle måltider, men det var måske i virkeligheden bare den føde, der var til rådighed dengang.
Spændende er det også at tænke på, hvorfor Roust ikke ligger der mere? Hvorfor flyttede byen sig et godt stykke væk fra jernaldertomten? Er der måske blevet for fugtigt? Der er ikke noget, der tyder på, at byen er brændt ned og derfor er forsvundet.
I et hjørne af udgravningen fandt man rester af 5 huse fra middelalderen. Det er huse, som er fra 1200 -1300 tallet. Måske har byen allerede dengang været ved at flytte sig.

 Et sted i Grimstrup Krat lavede bønderne brændevin i et skjul. Deres svin kendte stedet , da de var vant til at løbe derud for at få spølet. En dag  hørte bønderne at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke svinene ud. Disse stod så og  skreg et par dage, til kontrolløren endelig kom. Han var klog nok til straks at løbe hen og lukke op for svinene. Og så strøg de af sted., og ham bagefter  gennem ris og krat. Ja, der sad manden ene ude og passede brændingen. Kontrolløren kom helt bag på ham. Manden tiggede og bad  og tilbød til sidst en sum penge for at slippe for tiltale. Det kunne der være mening i, mente  kontrolløren. Men så skulle manden skynde sig hjem efter pengene , og imens skulle kontrolløren passe brændingen, at den ikke skulle ødes. Men manden kom tilbage med de fleste af by mændene, og de sagde , at de nok havde hørt at der skulle være brænderi i skoven, men de havde dog ikke troet ,det var kontrolløren selv der drev det.

Selv om man ved, at der så tidligt som efter år 1748 er drevet skole i Roust, er det først i 1892  efter vedtagelsen om byggeri af en skole, at vi ved, hvor det er foregået

Efter, at man i årtier havde drevet skole rundt på de forskellige gårde og i lejede lokaler i Hjortkær, blev man i 1833 enige om at bygge en skole på Gest Hede. En mindesten på østsiden af Præstbrovej er i dag meget forvitret og teksten helt udvisket.
På dette foto kan teksten dog tydes:170 m. sydøst stod Hjortkær-Jyllerup skole fra 1833-1901:

Et gammelt billede fra den strå-tækte skole på Gesthede:

 Hjortkær- Jyllerups skoles første lærer hed Peder Pedersen. Han var i 1834 24 år gammel og ugift. Samme år var der 15 Hjortkær-børn + Jyllerup-børn.

Til erstatning for den gamle skole i Gesthede byggedes i 1901 en ny skole på Fiskerivej
på en plads, der måske har været midtpunkt i den ældgamle landsby.

Et privatfoto af skolen, som den så ud fra 1945 til 1953.

I 1840 hed læreren Gabriel Jørgensen – 19 år og ugift. Børnetallet det år var 18 Hjortkær-børn + Jyllerup-børnene.
I 1845-1869 hed læreren Anders Chr. Lauridsen. Han var i 1845 32 år gammel og gift. Børnetallet lå omkring 16-18 Hjortkær-børn + Jyllerup-børn.
I 1870-71 var Jens Eg Hansen vinterlærer på skolen. Han stammede fra en gård i Hjortkær.
I 1880 var Niels Poulsen Iversen – 35 år – skolelærer. Han boede “til leje” på en gård i nærheden.
I perioden 1882-87 var Søren Nielsen – Søren Skuellærer – vinterlærer. Han fik kost og logi på en gård lige i nærheden af skolen. I 1887 blev han tilbudt en bedre stilling ved skolen i Omme. Han blev gift og købte jord, hvorpå han byggede en lille ejendom. Her boede familien i mange år.
I 1887-89 var Gregers Peder Gregersen vinterlærer i Hjortkær. Han flyttede senere til Gjesing og blev gårdejer og landstingsmand.
Den sidste lærer ved Gesthede skole hed Peder Tellesen. Han var lærer på skolen fra 1891 til den lukkede i 1900. Det sidste år underviste han børnene i en stue på en gård i Jyllerup. Var skolen mon ved at falde sammen? Peder Tellesen blev gift med en datter fra en slægtsgård i Hjortkær, og gården er stadig i familiens eje.

I 1955 fik skolen en storudvidelse og modernisering. Der blev tilbygget en fløj med gymnastiksal, sløjdsal og lærerindebolig:

Her er den nye fløj under opbygning.

Sognerådet besigtiger og indvier den nye fløj.

I vinteren 1959 begyndte Ingrid Sand Simonsen som lærer på skolen.
Hun var netop flyttet til Hjortkær med sin mand, smedemester Henrik Sand Simonsen, der havde etableret sig som smedemester i HJortkær.

Ingrid havde et længere ophold på Haslev Udvidede Højskole bag sig. Der havde hun dygtiggjort sig i håndarbejde og havde også undervisningserfaring fra
ungdomsforsorgen. Hun underviste i håndarbejde og gymnastik på Hjortkær skole indtil skolens lukning i 1962. Eleverne blev derefter flyttet til Roust skole, og Ingrid fulgte med som lærer ved Roust skole.

Der skulle imidlertid gå helt hen til 1972, inden de første klasser kunne begynde på den nye Egekratskole i Grimstrup.

Efter nedlæggelsen er den før så fine skole et sørgeligt syn.

I 2005 opstod planerne om at bruge Hjortkær skoles bygninger som socialpædagogisk opholdssted. Initiativtagerne var ægteparret pædagog Anni Andersen og lærer Klaus Knudsen fra Hejnsvig.
Opholdsstedet skulle være for 5-6 belastede unge mellem 13 og 18 år, og der skulle ansættes 10-12 medarbejdere.
Helle kommune var velvilligt indstillet over for planerne, men naboerne klagede – dog uden at få medhold.
Omkring nytårsskiftet 2005-06 skete der omfattende hærværk på skolen med masser af ituslåede ruder og ødelagt inventar, hvilket fik initiativtagerne til at droppe planerne om opholdsstedet.
Siden er Hjortkær skoles bygninger fjernet.

Skrevet af Troels Sørensen-

I 1922 opførtes et dilettant stykke med meget fornemme kostumer:fotografC.K.Olesen

I 1981 blev forsamlingshuset revet ned:

Her ses et imponerende folke-danser-hold med 26 dansere og en spillemand i hjemmesyede fine egnsdragter. Der var altid stor aktivitet i forsamlingshuset, Både et stort pige- og karle-hold til gymnastik og foredrag og selvfølgelig familie-fester.

Fra interview med Peder Skov Pedersen, Roust, 2012.

Det hele startede i sommeren 1940 hvor ingeniøren gik og lavede opmålinger.

der blev holdt licitation den følgende vinter, od det blev en entreprenør fra Middelfart der fik hele entreprisen.

første etape gik fra Korskro til Roust.

Arbejdet startede tidligt om foråret1941 efter en hård vinter. Jorden var endnu frossen. Man startede med udlægning af skinner til tipvogne. Muldjorden blev skubbet ud til siderne. Sandjorden, som skulle bruges til opfyldning hentede man fra Tinghøj og Aalbjerg og man brugte kun fen bestående jord. Der blev ikke kørt jord til andre steder fra.

Kort fra før 1940hvor vi ser de første km. af Tingvejenmed rød markering.

Tingvejen skærer sig i lige linie gennem landskabet Det grønne markeringer erbiveje.

Alt arbejde foregik ved håndkraft, og sporene blev flyttet efterhånden som arbejdet skred frem. Til at trække tipvognene havde man en lille traktor med trægenerator, benzin kunne ikke skaffes på grund af krigen.

Til arbejdets udførelsse havde man folk fraEsbjerg, som cyklede herud. De skulle starte kl. 7 om morgenen. Det var hårdt arbejde at læsse tipvogne med sjovl.

Der var to hold. Det ene arbejdede nede vedTingvejen, og det andet oppe ved Tinghøj.

De fik det meste af arbejdet lavet den første sommer.

Roust Auto ligger hvor Roustvej krydser Tingvejen

lysstfiskergården er indrettet i den tidligere Stengårds grusgravs bund med to søer

en stor sø hvor man kan fange stør,støren fanges med helt særligt udstyr, de største vejer op til 70 kilo, de skal sættes ud igen efter fangsten!

sø i den mindre mindre sø fungerer som en normal put and take sø med ørreder.

Arkivet er åbent den første onsdag i hver Måned

arkivet er dog lukket i juli måned, åbner igen den 14. august