Stuehuset set fra syd september 2021
I årene 1681-1688 blev alle gårde i Danmark opmålt og vurderet efter størrelse og jordbundens beskaffenhed. I Roust var der dengang 7 gårde og 1 hus. Det var en svær tid efter pest og krig, og man delte derfor gårdene, så der blev plads til, at flere kunne få et levebrød. I 1774 var der nu 13 gårde og 1 hus i Roust, og mange af gårdene var blevet til mindst halvgårde. Nogle var delt op i endnu mindre parceller.
Den eneste gård, der i 1774 endnu var en helgård var ”Himmerig”, som i dag ligger på Midtgårdsvej nr. 11. Den havde 3 fæstere og var den største gård i byen, fordi de andre var blevet delt. I 1795 var også den blevet delt i 2 lige store dele. Den nye gård blev bygget i det, der nu er haven på Midtgårdsvej 11. Begge gårde blev i de samme år frikøbt fra Krogsgård, hvorunder de havde været fæstere. Det nuværende ”Himmerig” kostede dengang ejeren Hans Andersen 410 rigsdaler, 2 mark og 8 skilling.
Den nye gård havde ikke mindre end 4 ejere. Hans Andersen ejede ¼ af den, selv om han boede på og ejede det gamle ”Himmerig”. Jesper Nielsen ejede ¼, men boede selv i et hus, der lå, hvor nu Roustvej 137 (”Toftebo”) ligger, Christian Christensen havde også ¼, men boede i et hus, der lå på marken nedenfor Midtgårdsvej 7. Jens Jessen var den eneste, der boede på gården.
Det har sikkert været et temmelig håbløst foretagende at være 4 om en gård. I hvert fald flytter Jens Jessen, som den eneste i Roust ud på heden, imod at de andre bønder i byen hjalp ham med at bryde så meget hede, som svarede til den jord, han havde forladt og opføre bygninger. Det syntes man var rimeligt og kunne så dele den jord mellem sig, som han havde forladt. Han flyttede ud til Rudmellembierg og gården, han byggede, var ”Rudholm”, som jo ligger der den dag i dag, Rudholmvej 4.
Han var den eneste, der turde flytte væk fra det trygge fællesskab i byen, ud, hvor der var langt til naboer. De andre blev, hvor de var.
”Himmerigs” ejere gennem tiden : 1800 Christen Pedersen Smed 1823 Jens Hansen Overgaard 1859 Hans Madsen Christen Kjær 1897 Niels Madsen Pedersen 1925 Laurids Olesen 1962 Ejvind Olesen 1973 Lise ogTroels ørensen
I 1962 brændte ”Himmerig” på grund af overgang i en motor. Det tog ganske kort tid,
Dettebillede er fra ca.1951, taget fra vest mod øst
før det hele var væk, med undtagelse af stuehuset, som lige havde fået fast tag. Alle udlænger var med stråtag. Der brændte dog også det stykke af stuehuset, som var bygget sammen med stalden, og det blev 2 fag kortere, og en ny gavl mod vest blev bygget. I gården står stadig resten af staldlængen tilbage som en rød mur, og på loftet er der stadig sodsværtede spær.
Laurids Olesen blev boende i stuehuset, mens en ny gård blev bygget op og overtaget af sønnen Ejvind Olesen.
Da Laurids Olesen døde i november 1972 blev det gamle stuehus sat til salg.
Troels og jeg købte ”Himmerig” sommeren 1973, og vi flyttede ind den 1.juli. Købsprisen var 150.000 kr., og Ejvind Olesen tog selv kurstabet, hvilket betød en hel del dengang. Vi flyttede ind ganske som huset var og gennem årene er det hele blevet endevendt. En ting er dog blevet bibeholdt. Vi har ikke fjernet nogen skillerum, så den gamle ruminddeling er der stadig. Vi har på 120 m2 i alt 10 rum. Engang har stuehuset haft 3 skorstene, men fortidens storhed forsvandt, da der kom el-komfur, og skorstenen til brændekomfuret blev nedtaget. Nu er der 2 tilbage, og den ene er tilmuret. Siden 1977 har Himmerig været hjemsted for folkemusikgruppen Revl& Kratder i de første år gik under navnet Helle Spillemændene. Gruppen her i dag 13 medlemmer:Lise og Troels Sørensen, Per og Dikte Mårtenson, Hans Verner Frandsen,Jytte Hinz,Jul Larsen,Egon Nielsen, Egon Møller,Jul Larsen,Jakob LarsenDiego Lazo, ,Bent Hansen og Bo Scherfig. På billedet mangler Diego og Kjeld Dahl Sørensen er flyttet ti Sjælland. Billedet er taget i Bent Hansens have i efter¨ret 2018.Umiddelbart før en koncert i Varde Medborgerhus.
At det har været en gård af betydning ses også på vores gårdsplads. Den er, om end noget medtaget af bilkørsel, meget smukt brolagt i fine mønstre, som vidner om folk med formåen.
Af gården i haven har vi aldrig fundet rester, men det hele er jo sikkert blevet fjernet for at blive genanvendt på ”Rudholm”.
Murene er bygget af hjemmelavede sten, helt sikkert formet og brændt i lergraven, der har ligget lige nord for gården. Lige øst for vores hus gik vejen ud til lergraven, og Ejvind Olesen kan huske, den blev pløjet op, da han var barn, fordi man ikke mere brændte sten selv, og vejen jo gik lige hen over marken. Når vi har repareret murene, kan vi jo se stenene og se, at fugerne består af ler. Der er heller ingen sokkel under huset, men det står stadig ganske lige på sine store kampesten.
Af kilder har jeg brugt J. Bastholms bog om Roust.